Om individuelle sessioner…

I ”himmelen” hos Linea.

Jeg har gennem mit liv arbejdet en del min mig selv og egen udvikling. Jeg er af den overbevisning at det at lære sig selv at kende, at turde se sig selv i øjnene og se på de svære ting, kun gør livet og mulighederne for at leve det, endnu bedre. Jeg har derfor gennem livet konsulteret en del psykologer og psykoterapeuter. Hvilket på alle måder har gjort mit liv og mit syn på mig selv og andre dybere, mere spændende og ikke mindst mere rummeligt. Men det har været hårdt arbejde og ikke en nem vej. Hen over vinteren 2017-18 blev det sådan at mit liv bragte mig mange udfordringer, tab og sygdom. Hvilket gjorde at jeg blev slået til hjørnet og havde svært ved at rejse mig igen. Jeg var dog så heldig at en god veninde af mig præcis lige havde været i et givende forløb med clairvoyant, healer og medie – Linea Bartholin. Min veninde anbefalede Linea på det varmeste. Jeg var en smule forbeholden da jeg ikke tidligere havde prøvet den slags ”behandling” og egentlig ikke havde forholdt mig til, om ”det spirituelle var noget for mig”? Men jeg er åben for at prøve og lære nyt! Derfor kontaktede jeg Linea og vi påbegyndte sammen et forløb af 5 sessioner. Hvilket jeg aldrig kom til at fortryde. Det var en meget anderledes, givtig, nem og spændende måde at arbejde med sig selv og det der tynger, på. Det beskrives bedst ved at forklare det som 5 oplevelsesrige rejser ind i mig selv og i det der spærrede vejen for, at jeg kunne glædes og udfolde mig fuldt ud. Det var som en film hvor jeg var tilskuer, og hvor hele handlingen og de scener der udspillede sig, gik ud på at rense, styrke og klargøre mig, til at opnå al den glæde, ro og overskud, som jeg ønskede mig. Jeg blev ”vasket ren”, ”løftet op” og mødte noget der var større end mig selv, som jeg tillidsfuldt betroede alt det svære til. Hver gang jeg gik fra en session var jeg lettere, mere glad og fuld af mod på livet. Jeg havde haft svært ved at sove – men efter 2 sessioner sov jeg godt igen. Jeg havde følt mig tung og træt og modløs – men efter 3 sessioner vendte glæde, energien og håbet tilbage for at blive. Og det var så overraskede let. Jeg gik bare derhen og lagde mig på chaiselongen, lukkede øjnene og lyttede til Lineas stemme. Jeg var endda skeptisk i forhold til de ”underlige ting”, der kunne blive sagt under en session og tog flere gange mig selv i at tænke: >>hold nu op det er altså for mærkeligt det her<<, men på trods af dette, så virkede det og for hver session fik jeg det bare bedre og bedre, som ved et mirakel – ja det var på en måde et mirakel! Så let, så let. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at prøve.